Til forsiden
Tordenskioldsdage

"Tordenskioldsdage - Året er 1717" er en historisk festival med deltagelse af 1000 skuespillere og statister. Fladstrand syder af aktivitet. Omkring Krudttårnet sværmer det med soldater i forlægningerne. Ved mørkets frembrud lyder kanonerne og det store historiske spil i havnen går i gang.

Tordenskiold anno 2008 i Frederikshavn
Tordenskiold anno 1720 i Frederikshavn

Med baggrund i Frederikshavns historiske fortid som udskibningshavn for forsyninger til Norge, der var i rigsfællesskab med Danmark, opføres hvert år "Året er 1717". Det er en historisk festival med deltagelse af 1000 skuespillere og statister.

Området ved Krudttårnet bliver ført over 300 år tilbage, og det vrimler med soldater, fruentimmere og børn iklædt 1700-tals dragter.

Tordenskiold

Peter Jansen Wessel opererede i 1715 i Østersøen, hvor han erobrede den svenske fregat "Vita Örn", som han blev chef for.

24. februar 1716 blev han adlet for denne præstation og fik ret til at kalde sig Tordenskiold.

Tordenskioldsdage – Året er 1717

Fladstrand syder af aktivitet. Omkring Krudttårnet sværmer det med soldater i forlægningerne. I Landsbyen Fladstrand faldbydes alskens varer, flittige hænder arbejder i værkstederne, og i fæstningskroerne tilbydes vådt og tørt til gane og mave.

Ind imellem afbryder de barske brag fra kanoner og musketter den blide lyd af skandinaviske 1700-tals viser.

Oplev Almuens Torv, Markedet omkring Krudttårnet, Håndværkermarkedet langs andelskajen, soldaternes forlægning og Landsbyen Fladstrand. Overalt hvor du kommer frem er der høj stemning og liv. Her møder du adel, soldater, bønder, fiskere og tiggere. Tag en tur med W. Klitgaard på en sejltur i farvandet omkring Fladstrand, lav dit eget træsværd, gå i lære hos fx. smeden og få dit svendebrev eller sæt dig ned på en halmballe og sug det hele ind. Der er masser at opleve!

Peter Mygind som konge til Tordenskioldsdagene 2008 i Frederikshavn
Røg fra skib Tordenskiold

Til bords med kongen

Større grupper og virksomheder kan opleve Tordenskioldsdage året rundt i form af arrangementet "Med Kongen til Bords" på Herregården Knivholt. 1700-tals middag med dramatisk optræden, tidstypisk musik og den levende fortælling om Tordenskiold og Fladstrand.

Story Sails

Virksomheder og grupper tilbydes chartring af et af de historiske sejlskibe med sejlads fra Skagen og Sæby til Tordenskioldsdage i Frederikshavn. Servering af frokost til duften af tovværk og tjære og lyden af skibets kanoner, som affyres undervejs. Download pdf fra 2009.

Fladstrand,
Store Nordiske Krig og Tordenskiold

Fæstningen i Fladstrand blev bygget i 1686 og fik siden stor betydning som Tordenskiolds eneste base udenfor København under Store Nordisk Krig i begyndelsen af 1700-tallet.

Norge var stadig en del af riget, men kunne ikke brødføde sig selv. Derfor skulle der sejles masser af korn op til nordmændene, men efter at krigen mod svenskerne brød ud, kunne sejladsen ikke længere foregå langs den svenske kyst, og Fladstrand blev valgt som udskibningssted.

Fæstningen i Fladstrand

Fladstrands Fæstning havde også stor betydning som base for ka-nonbåde i krigen mod England 1807-14. Krudttårnet var det centrale bygningsværk.

I dag er der museum med udstilling om Frederikshavn og havnens historie. På øverste stokværk, kanondækket, er der en udstilling med artilleri.

Under Tordenskioldsdage er der en særudstilling i Krudttårnet - det er også her de nye kadetter kan blive indskrevet til tjeneste hos Tordenskiold.

Håndværker-
markedet

Her samles håndværkerne for at sælge af deres spændende varer.

Tordenskioldsdage 2012
 22., 23. og 24. juni

Fredag kl. 15.00-24.00.
Lørdag kl. 12.00-24.00.
Søndag kl. 12.00-22.00.

Obs! Tidspunkterne er foreløbige og kan ændres. Følg med på www.tordenskiold.dk

Deltagende skibe 2011:

LOA
ZAR
W. Klitgaard 
Marilyn Anne
Skuld
Jens Krogh
Fulton
Martha

Dette er blot et udpluk. Kom forbi havnen og oplev skibene tæt på!

Gavebrev

værdi kr. 90,-

3 dages entré
1 krus øl

Pris kr. 75,-

Gavebrev


Du kan købe et gavebrev med entré alle tre dage inkl. 1 krus øl.
Værdi kr. 90,-, pris kr. 75,-.

Gavebrevet købes på Frederikshavn Turistbureau

FULTON - biblioteksskib under Tordenskioldsdage

Frederikshavn Bibliotek indtager FULTON og omdanner det til et Biblioteksskib under Tordenskioldsdage. Her finder du masser af bøger om Tordenskiold, Store Nordiske Krig og Fladstrand.

Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT